Danish Crown tjener på valg-flæsk
Slagterigiganten har på landsplan solgt 2,5 gange så meget flæsk i denne uge sammenlignet med samme uge sidste år.
- Det er efterhånden blevet tradition for, at mange kandidater inviterer på valgflæsk, og folk også spiser flæsk på valgdagen, ligesom mange kantiner i dag har serveret flæsk til frokost, lød det i går fra Jens Hansen, pressechef i Danish Crown.
Danish Crown har blandt andet svineslagterier i Sæby, Horsens, Kolding og Ringsted.