23948sdkhjf

Mikrobrygger har store planer

Efter at have brygget sit eget øl på Ørbæk Bryggeri i to år er manden bag Ø-bryg nu ved at etablere egen produktion.
Erik Nielsen har de seneste to år produceret Ø-bryg på Ørbæk Bryggeri, men har nu købt et brugt bryganlæg af Midtfyns Bryggeri med henblik på selv at etablere ølproduktion i en lukket købmandsbutik i Thurø by. Øllet skal fortsat hedde Ø-bryg og det bliver også bryggeriets navn. Det skriver Fyens.dk.

- Hele mit liv er øl. Jeg håber selvfølgelig også på, at jeg på et tidspunkt kan leve af det, siger Erik Nielsen til Fyens.dk.

Han fortæller, at han har fået en henvendelse fra et stort bryggeri om produktudvikling ligesom han netop har indgået en landsdækkende distributøraftale, der skal sælge Ø-bryg til restauranter, hoteller og specialbutikker over hele landet. Ø-bryg er frem til nu kun solgt lokalt.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093