Væk med gamle kønsroller: Drenge støvsuger, piger griller
I de store julekataloger, som snart er på gaden, gør Danmarks største legetøjskæder Fætter BR og Toys'R'Us op med traditionelle kønsroller.
Hos Føtex og Bilka gør man lignende idet man blandt andet har en pige i en hurtig bil og en dreng med en støvsuger i deres kataloger, men ellers er kønsrollerne her traditionelle.
Dansk Folkeparti er forarget
- Ethvert barn har et køn, fra det bliver født, og det er misforstået politisk korrekthed at afbilde drengebørn i pigeroller eller omvendt, mener ligestillingsordfører Pia Adelsteen.