23948sdkhjf

"Glædeligt nyt for de danske detailbutikker", beretter seniorøkonom

Selvom de danske forbrugere holder på sine penge, vidner nye tal fra Danmarks Statistik alligevel om en lille stigning i dansk detailsalg. 

Således steg den samlede detailomsætning fra april til maj med 0,5 procent.

Beklædningskategorien trak det store læs i den kontekst med en omsætningsstigning på to procent. 

- Det er glædeligt nyt for de danske detailbutikker, at salget stiger, men der er tale om en begrænset stigning. Bundlinjen er, at detailsalget er stået mere eller mindre stillet siden årsskiftet.

- Der er ingen tegn på, at den lavere inflation og høje lønvækst har fået danskerne til at bruge flere penge i detailhandlen. Forbrugerne holder i stedet på pengene, skriver seniorøkonom ved Dansk Erhverv, Kristian Skriver, i en kommentar. 

Han understreger, at danske forbrugere "stadig er pessimistiske" - hvilket også afspejles i en fortsat negativ forbrugertillid, noterer Kristian Skriver sig. 

- Forbrugerne er pessimistiske og holder på pengene, fordi de høje prisstigninger de seneste par år stadig kan mærkes i budgettet hos mange familier. Købekraften er endnu ikke genoprettet hos mange familier, skriver han yderligere i sin kommentar og supplerer: 

- Der er udsigt til mere positive vinde for danskerens privatøkonomi og detailhandlen. Som tingene ser ud nu, så forventer vi, at købekraften bliver genoprettet i løbet af i år. Når det sker, forventer vi, at optimismen vender tilbage hos forbrugerne, og det vil detailbutikker mærke til.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.203