23948sdkhjf

Milepæl rykker nærmere: Her åbner Rema 1000 butik nummer 400

400 butikker runder Rema 1000 i starten af maj måned, røber direktør Henrik Burkal

Han sagde det allerede i februar

- Vi runder butik nummer 400 i Danmark inden sommerferien, skrev Rema 1000-direktør Henrik Burkal på LinkedIn. 

Nu er perioden konkretiseret, og på selvsamme medie løfter Henrik Burkal nu sløret for, at dagligvarekæden allerede rammer butik nummer 400 i starten af maj. 

- Vi når snart en stor milepæl, og vi har nu datoen på plads: Den 2. maj åbner Rema 1000-butik nummer 400 i Danmark, skriver Rema 1000-direktøren således på LinkedIn mandag morgen. 

Butik nummer 400 kommer til at ligge på Jyllandsgade i det centrale Vejle - ikke langt fra Rema 1000's hovedkontor i Horsens. 

Samtidig fortæller Henrik Burkal, at man stadig har ambitioner om at nå 430 butikker i år. 

RetailNews forsøger at få et interview med Rema 1000-direktøren. 

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.69