23948sdkhjf

Topchef forlader Fritz Hansen med øjeblikkelig virkning

Med øjeblikkelig virkning forlader Josef Kaiser posten som topchef hos Fritz Hansen.

Det oplyser klassikerproducenten mandag i en kortfattet pressemeddelelse.

Josef Kaiser har bestredet topposten i virksomheden siden udgangen af 2019, hvor han overtog efter Jacob Holm, der havde tilbragt godt 22 år i rollen som adm. direktør.

Fritz Hansen oplyser ikke baggrunden for, at virksomheden nu igen skal på direktørjagt, blot at finansdirektør Lars Torp Madsen midlertidigt konstitueres på posten.

Første underskud i nyere tid

Fire måneder efter sin tiltræden måtte Josef Kaiser i foråret 2020 fremlægge et årsregnskab, der for andet år i træk bød på tilbagegang i Allerød-virksomheden, men de efterfølgende år nød klassikerproducenten som resten af branchen godt af coronaens indflydelse på efterspørgslen. 

I 2020 kunne virksomheden bryste sig af en 8 pct., toplinjefremgang, mens bundlinjen blev forbedret med hele 65 pct., og væksten fortsatte i 2021, hvor der blev føjet hele 25 pct. til omsætningen. 

Også i fjor fortsatte toplinjen med at vokse, men trods omsætningsrekorden måtte virksomheden indkassere første underskud i mere end to årtier, og året endte med et minus på 10,8 mio. kr.

I den forbindelse forklarede Josef Kaiser, at underskuddet skyldtes stigende priser på råvarer og transport, ligesom blandt andet opkøbet af Skagerak, en 150-års jubilæumsfejring samt en ny IT-platform havde ædt af indtjeningen. 

Wood Supply arbejder på at indhente yderligere kommentarer. 

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109