23948sdkhjf

Undersøgelse kortlægger danskernes kaffeforbrug

Der er stor forskelle på både geografi og køn, når det kommer til kaffepræferencer, viser en ny undersøgelse.
Kaffe er overordnet set populært i Danmark, hvor mere end 70 procent drikker den sorte drik hver dag.

Det viser en undersøgelse, som er foretaget af Tassimo, der er en kapselmaskine til blandt andet kaffe produceret af Kraft Foods i samarbejde med Bosch.

- Vi synes, at det har været meget interessant at se nærmere på danskernes kaffevaner. Vi kan bl.a. konstatere, at mange danskere stadig drikker helt almindelig, traditionel filterkaffe, men samtidig oplever vi en stærkt stigende tendens til, at danskerne gerne vil kunne servere mere avanceret kaffe i eget hjem, siger Helle Paarup Christiansen, Brand Manager for Tassimo i Danmark, men henvisning til, at flere end 100.000 danskere sidste år købte en kapselmaskine, hvilket er stigning 199 pct. i forhold til året før.

Kaffe kan dog både samle og adskille folk. For mens kapselmaskinerne især hitter i Hovedstaden og Syddanmark, holder Nord- og Vestjyderne sig primært til filterkaffemaskinerne.

Mænd vil yde, kvinder vil nyde
På samme vis er der store forskelle på de to køns syn på den opkvikkende drik. Mens mændene i højere grad mener, at kaffe er en nødvendighed for at komme gennem dagen (13 pct.), og at kaffe er noget, der holder dem vågne (8 pct.), opfatter kvinder kaffe som noget, der skaber fællesskab (18 pct.).

Kvinderne forbinder desuden i højere grad end mændene den sorte drik med hygge, og for hver anden kvinde er kaffe noget, de drikker, når de skal forkæle sig selv. Det samme gælder kun for 37 pct. mænd.

- Trods de kønsmæssige forskelle i vores holdning og vaner i forhold til kaffe, kan vi konstatere, at kaffe er en ting, der samler os og skaber fællesskab på tværs af alt fra køn og alder til smagspræferencer og måder at drikke kaffen på, siger Helle Paarup Christiansen.

Fakta: Om undersøgelsen
Undersøgelsen omhandler danskernes drikkevaner i forhold til kaffe og andre varme drikke. Den er udarbejdet på baggrund af i alt 1.178 interview med repræsentativt udvalgte danskere på 18 år og derover. Undersøgelsen er udarbejdet af Epinion for Tassimo og er gennemført som en webbaseret undersøgelse på Epinions Danmarkspanel i september 2012.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062