23948sdkhjf

Særlige sneakers sendte folk i kø i mere end et døgn

Sidewalk Skateshop på Vesterbro i København var i weekenden centrum for en lancering af en spritny Nike-sko - og det fik flere interesserede købere til at overnatte foran forretningen.

De længestventende sad foran butikken i mere end et døgn. 

Det skriver TV2 Lorry

Mediet skriver også, at mellem 150 og 200 sneakerinteressede kunder var mødt op for at få fingrene i de såkaldte Lobster Dunks-sko i orange. 

Men lidt over halvdelen måtte gå forgæves - for Sidewalk Skateshop fik kun tilsendt 80 par sko fra Nike. Butikken var endda den eneste i hele Danmark, som havde fået tilsendt skoene til salg i deres butik. 

- Vi har efterhånden været en af de skateboardbutikker, der har overlevet længst tid. Vi har snart ligget her i 20 år, så måske fokuserer Nike på den skateboardbutik, der har ligget her længst, siger Thomas Madsen, der er indehaver af Sidewalk Skateshop. 

De 80 par sko var udsolgt på under en time. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079