Cityforening satte 750 græskar op - nogle uger senere var der kun en femtedel tilbage
Randers City repræsenterer bylivet i Randers og for at markere den kommende højtid halloween havde foreningen besluttet, at der skulle pyntes op i bybilledet med 750 græskar.
Mette Bræmer-Jensen er chef i Randers City, og hun begræder, at cityforeningens ønske at gøre bybilledet og forretningslivet mere pyntet ikke er blevet godt imod af alle.
Der er nemlig forsvundet omtrent 600 græskar, siden opstillingen blev etableret for nogle uger siden. Enten er de blevet stjålet eller smadret.
Det har samtidig betydet, at Mette Bræmer-Jensen og Randers City har set sig nødsaget til at fjerne de resterende græskar fra bybilledet.
- Med så lidt tilbage, så kan vi ikke længere holde den kvalitet i midtbyudsmykningen, som vi gerne vil. Derfor fjerner vi alt, så midtbyen nu står pænt og skarpt, siger hun til Randers Amtsavis.