KOMMENTAR: Der er åbenbart ikke stemmer i erhvervslivet!
Jeg kan godt forstå, at vores tre kandidater til statsministerposten helst ikke vil tale om udfordringerne for erhvervslivet. Det er svært at sælge til vælgerne, som selv oplever stigende energipriser og kraftig inflation – vælgerne stemmer jo ofte med pengepungen, særligt når der er krise.
Men hvad nu, hvis spørgsmålet om risiko for kraftig stigende arbejdsløshed kom til debat, ville tonen så ikke blive en helt anden? Hvis de stigende energipriser fortsætter ind i 2023, vil vi se, at flere og flere virksomheder bliver nødsaget til at lukke ned for produktionen eller bliver nødsaget til at lukke helt ned med afskedigelser til følge.
Allerede nu oplever detailhandlen de stigende energipriser, som for nogle er steget med 300 pct. Det kan være svært at sætte kroner og øre på, men for en boligforretning med et showroom på 2000-2500 m2 - hvor varmekilden er gas, kan det betyde en stigning på hele kr. 700.000 årligt alene på varmeregningen – og her skal det bemærkes, at varmen kun er tændt i nogle måneder af året!
Dertil kommer et øget lønpres fra de ansatte, en mulig huslejestigning på 7-8 pct. samt stigende elpriser – samtidig med vi ser, at forbrugerne holder tilbage med at købe nye møbler eller andre livsstilsprodukter.
Stort fokusområde i Tyskland
Jeg tror ikke, der skal stor fantasi til fra politisk side til at se, hvor dette kan bære hen. De erhvervsdrivende skal jo spare andre steder for at kunne betale de voldsomme stigninger på f.eks. varmeregningen. Når der er tale om så store besparelser, kan de jo kun finde dem på andre store variable udgiftsposter – og her er den største omkostning deres lønninger.
I vores naboland Tyskland er der stort politisk fokus på, hvordan man kan hjælpe erhvervslivet gennem den kommende vinter og sikre, at virksomhederne ikke bliver nødsaget til at lukke med risiko for stor arbejdsløshed til følge.
Forskellen er måske, at der ikke er valg i Tyskland, og netop derfor kan politikerne fokusere på den kæmpeopgave, det er at holde arbejdsløsheden nede, fastholde eksporten og sikre den vækst, der skal til for at kunne opretholde finansiering af den offentlige sektor.
Den danske detailhandel er i mange kommuner den største arbejdsplads, hvis man ser den som én samlet virksomhed. Samtidig er bymidten det naturlige samlingspunkt, der holder sammen på byen, hvilket er et afgørende parameter for, om man ønsker at blive boende eller bosætte sig i kommunen. En kommune med stigende arbejdsløshed indenfor f.eks. detailhandlen samt øgede butikslukninger vil få det svært mange år frem.
Politikerne kan ikke lukke øjnene
Når jeg tænker tilbage på coronakrisen, og hvorledes der fra politisk side var fokus på at bevare arbejdspladser i bl.a. detailhandel, er det mig helt uforståeligt, at der nu er et totalt fravær af, hvorledes detailhandlen skal komme igennem den potentielle krise, der lurer lige ude i horisonten. Det er, som om at statsministerkandidaterne og deres partier helt bevidst lukker øjnene og håber, at det går over, eller at erhvervslivet nok skal klare det.
Derfor må og skal vi have vores politikere – særligt de tre statsministerkandidater – til at forholde sig til, hvorledes vi som samfund kan hjælpe erhvervslivet gennem den energikrise, vi står overfor lige nu – uanset om der er valg, og det kan være mere bekvemt at tale til pengepungen. Der skal ske noget nu – vi kan ikke vente tre måneder!
