Butikspris til lokal brugs
For anden gang på to år er Dagli’ Brugsen i Frederiks blevet kåret som den bedste butik i sin kæde i det midt-vestjyske distrikt.
I konkurrencen blev butikkerne målt på parametre som udvalg, prismærkning, salgsdynamik, personalevenlighed, orden og renlighed.
Den 15. september kåres landsvinderen ved en stor fest for Dagli’ Brugsens personale fra hele landet.
Uddeler Lars Krog er stolt over prisen, og både han og personalet glæder sig til landsfesten.