23948sdkhjf

Scan selv-kunder stiller store krav

Op til hver fjerde kunde dropper at købe en vare eller vælger et tilsvarende produkt, hvis det er for besværligt at scanne varen selv.
Vurderingen kommer fra Owe Sjöberg, konceptansvarlig for selv-scanning i Coop Sverige.

- Næsten 40 procent af kunderne i de butikker, der tilbyder selvscanning, vælger at scanne selv. På sigt kommer vi måske op i nærheden af 70 procent, men det vil aldrig blive den eneste mulighed for kunderne. Der vil altid være almindelige kasser, men det er muligt, at der komme flere varianter af selv-scanning, siger Owe Sjöberg.

Hver fjerde kunder gider ikke besværet
Coop har haft selv-scanning siden 1999, og i dag har cirka 90 butikker selvscanning, hvor kunderne scanner varer ude i butikken i det system, som i Coops verden kaldes ShopExpress.

I yderligere cirka 60 butikker kan kunden vælge at scanne selv i hurtigkasser med en fast scannerterminal.

Når kunden scanner varerne selv, opstår der – ligesom når kassemedarbejdere scanner – problemer med varer, som ikke har en god kvalitet stregkoder eller hvor nummeret er svært at læse.

- Vores erfaring viser, at de fleste kunder så tager produktet med sig til udgangskassen for at få hjælp med at scanne varen eller indtaste koden. Men op til hver fjerde kunde dropper varen, eller vælger et andet lignende produkt, hvis de ikke kan scanne den selv. Hvis kunden har valgt at scanne selv, er det for at undgå den manuelle håndtering i betalingszonen, understreger Owe Sjöberg.

Klare kontraster et krav
Han ser nogle produkter, som konstant dukker op som problematiske, når det gælder aflæsning af stregkoden: Læskedrikdåser, hvor aluminiumoverfladen gør, at stregkoden er svær at scanne, og grøntsager i poser, hvor koden er trykt i en farve med dårlig kontrast, medfører også ofte problemer.

- En generel retningslinje er, at der skal være klare kontraster, og at koden helst skal være sort på en hvid baggrund. Men det kan også være selve emballagen, der forårsager problemerne. Svinekød indpakket individuelt i plast er et typisk eksempel på, hvor det kan være vanskeligt at aflæse stregkoden, mens fx en pakke ris aldrig forårsager problemer, siger Owe Sjöberg.

Kilde: GS1 Sweden

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096