23948sdkhjf

SuperBest overvejer opsplitning

Kædens butikker præges af uhomogenitet i en grad, så en opsplitning i disse uger overvejes.
Ledelsen i SuperBest arbejder i disse dage på højtryk for at finde den helt rette strategi for fremtiden i kæden, som på bare fire år har mistet 59 butikker og flere milliarder kroner i omsætning.

Det siger bestyrelsesformand Per Christiansen til Berlingske Business oven på denne uges nyhed om, at direktør Frank Sørensen træder tilbage.

- Der er en høj grad af uhomogenitet i kæden, og det skal vi have kigget på, siger Per Christiansen.

Skarpere profil
Det er ikke lykkes at slå igennem med det mere kvalitetsbevidste koncept i konkurrencen med de succesrige discountkæder, og derfor er en opsplitning af SuperBest en af de overvejelser, ledelsen gør sig i disse uger, siger bestyrelsesformanden.

Afgående direktør Frank Sørensen er enig i, at der er brug for at skille de butikker ud, som ikke passer ind i konceptet, men han afviser, at SuperBest skulle have brug for at ændre sin profil.

- Det bliver meget, meget vigtig for Superbest at bevare en høj profil i markedet og skabe en tydelig forskel til discountsektoren,og det bliver opgaven for hver eneste Superbest-forretning, siger han til Berlingske Business.

SuperBest-kæden omfatter i dag 175 butikker.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11