23948sdkhjf

Arla aner ikke, hvad der kommer til at ske

Den voldsomme inflation, der de seneste måneder har ramt også priserne på mælk, har givet helt ukendte spekulationer hos mejerikoncernen Arlas finansdirektør, Torben Dahl Nyholm.

Til Finans fortæller han, at Arla plejer at have særdeles god føling med, hvordan forbrugerrne reagerer i nærmest alle tænkelige situationer - men at den nuværende udvikling er så anderledes, at den kommende tids salgstal er umulige at forudse.

- På råvaremarkederne for mælk stiger priserne lige nu helt vildt og når niveauer, vi aldrig har set før. Disse prisstigninger forplanter sig med tre-fem måneders forsinkelse til forbrugerne. I Danmark har forbrugerne generelt god økonomi, og priselasticiteten på basisvarer som mælk er forholdsvis lav. Man køber stadig varen, selv om den stiger i pris. Dog ved vi fra tidligere pristoppe, at nogle forbrugere vil fravælge mærkevarerne og søge mod de billigere varianter i kategorien eller over i helt andre kategorier. Sådan er det normale reaktionsmønster, men vi ved ikke, om det gentager sig denne gang, hvor ekstraordinære forhold gør sig gældende, siger Torben Dahl Nyholm til Finans.

Han henviser til, at ikke kun mejerivarer, men stort set alle typer af dagligvarer stiger markant i pris efter en lang årrække stort set uden inflation. 

Læs mere om: Arla
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095