23948sdkhjf

Coop vil have aldersgrænsen hævet: - Alkohol er for voksne

Mangt og meget har gennem lang tid været skrevet om danske unges alkoholkultur, og nu kommer Coop på banen med deres indspark i debatten.

De foreslår, at aldersgrænsen for køb af eksempelvis øl skal sættes op til 18 år. I dag er grænsen for salg af varer med over 16,5 procent alkohol 18 år, men øl, vin og andre alkoholiske drikke med lavere alkoholprocent kan købes, så snart man fylder 16 år.

Hensigten med Coops forespørgsel er at få ændret kulturen omkring alkohol hos de unge.

- Vejen til en ændret alkoholkultur blandt unge kræver en indsats fra mange sider af samfundet. Fra detailhandelen kan vi bidrage med ikke at sælge alkohol til unge. En forudsætning for, at vi kan lykkes med det, er klare, ensartede regler. Derfor synes vi, at en grænse på 18 år for alle typer alkohol i alle typer udsalgssteder – butikker, restauranter med videre – er en fornuftig løsning, siger koncerndirektør i Coop, Per Thau.

Han peger på, at den nuværende uensartede lovgivning er svær at overholde.

- Det er afgørende, at det er de samme regler, der gælder for alle. Det gør det enkelt at kommunikere, enklere at overholde for os og enklere at forstå, at alkohol er for voksne, siger Per Thau.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125