23948sdkhjf

Møbelkæde fastholder rekordhøjt investeringsniveau

Det tog 20 år, før Bolias toplinje passerede første milliardmilepæl. Nu forventer den Lars Larsen Group-ejede møbelkæde, at det kommer til at gå markant hurtigere med den næste.

Til Børsen fortæller Bolia-direktør Lars Lyse Hansen, at målet lyder på en omsætningsfordobling inden for de kommende tre-fire år. Og man er klar til at investere tungt i den ambition.

 – I 2022 vil investeringsniveauet blive nogenlunde det samme som for året forinden, der var vores største investeringsår. Det betyder, at en stor del af vores overskud bliver investeret i udvikling og ekspansion i det kommende år – hvis ikke det hele, bliver det en væsentlig del, mens resten beholdes til fremtiden, siger Bolia-direktøren til Børsen.

Møbelkæden har de seneste år fået særdeles god vind i sejlene, og toplinjen, der i 2919/20 passerede milliarden, fortsatte i seneste regnskabsår opad til 1,2 mia. kr. Nu er planen, at de næste 800 omsætningsmillioner skal hentes via kraftig ekspansion. I dag tæller kæden 72 butikker i ti europæiske lande, men allerede i indeværende år barsler Bolia med 15 nyt butikker, og over de næste tre-fire år lyder planen på 15-25 butiksåbninger årligt.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095