23948sdkhjf

Centerbyggeri afleveret til COOP

I det centrale Korsør åbner ny Fakta-butik i dag, 31. maj. Superbrugsen slå dørene op på samme grund senere på sommeren.
Håndværkerne fra DN Entreprise havde i begyndelsen af maj travlt med de sidste finesser i det nyopførte centerbyggeri på Teilmanns Alle i Korsør, som blev overdraget til COOP den 15. maj.

Byggeriet på i alt 1.000 m² Fakta-butik og 1.800 m² Superbrugsen med tilhørende 150 p-pladser er takket være en mild vinter og en flot byggestyring klar tre måneder før deadline.

- Det er gået rigtig godt lige fra dag ét. Vores gennemarbejdede plan for både nedrivning af det gamle samt etableringen af det ny byggeri har vist sig at holde, så jeg er meget tilfreds med hele forløbet, siger salgsdirektør Henrik S. Nielsen, DN Entreprise.

Planlægning sikrede hurtigt byggeri
Byggeriet begyndte tilbage i slutningen af september med nedrivningen af en gammel skrothandel, der længe har været en torn i øjet på områdets beboere.

At byggeriet er færdigt så hurtigt skyldes delvist den milde vinter.

- Men det skyldes bestemt også, at vi har planlagt logistikken minutiøst, så vi undgik spildtid. På den måde forkortedes byggeprocessen, og samtidig oplevede områdets beboere så få støjgener som overhovedet muligt, siger salgsdirektøren.

Stor tilfredshed med forløbet
Hos COOP er man ligeledes meget tilfreds med byggeriet og glæder sig til at slå dørene op for kunderne i de to nye butikker.

- Vi åbner Fakta nu og sidst i juli kommer Superbrugsen til. I sidstnævnte tilfælde skal vi først have en temmelig omfattende indretning på plads. Men alt i alt har det været et super godt forløb, og vi kan kun være tilfredse med totalentreprenøren DN Entreprises måde at håndtere vores byggeriet på, siger Finn Rasmussen fra COOP Koncernetablering.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.068