23948sdkhjf

Coop kræver mere bæredygtige nybyggerier

Coop har de seneste år skruet op for deres indsats for mere bæredygtighed. I den sammenhæng er de nu begyndt at kigge på ejendomsdelen, idet byggerier kan udgøre store poster i et samlet CO2-regnskab.

Derfor har Coop Ejendomme i et nyt byggeprogram nu oplistet en lang række krav til byggeriet af butikker i kæderne SuperBrugsen og Coop365. For sidstnævnte forventer man inden 2025 er omme at have rundet 300-400 butikker, og selvom en del bliver etableret i tidligere Fakta'er, så vil mange også være nybyggerier.

Og nu skrider Coop altså til handling.

- Coop har et mål at være klimapositiv i 2030, og vi arbejder allerede aktivt på mange fronter med at nedbringe CO2-aftrykket. Det skal vi selvfølgelig også, når vi bygger nyt eller bygger om. Byggebranchen udleder rigtig meget CO2, og med vores nye byggeprogrammer skærper vi nu kravene til os selv og vores samarbejdspartnere for at blive mere bæredygtige, siger Flemming Møller Hansen, direktør i Coop Ejendomme.

Et af de krav, som Coop Ejendommes sætter til samarbejdspartnere og dem selv er, at alle nye butikker skal kunne bæredygtighedscertificeres efter DGNB-ordningen, som er et internationalt system til at evaluere, hvor bæredygtigt et byggeri er.

Derudover skal alle anvendte komponenter kunne genanvendes og være fri for PVC, mens materialer og affald ikke skal transporteres længere end nødvendigt

Dertil skal alt byggeaffald og øvrige overskydende materialer sorteres med henblik på genanvendelse, mens alle butikker bliver energioptimeret og fri for skadelige klimagasser i køleanlæg.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.133