23948sdkhjf

Bestseller får europæisk logistikcenter

I en tid med store forsyningsvanskeligheder giver det mening at rykke lagre og produktion tættere på.

Det første har Bestseller taget fat på. De vil nemlig åbne et nyt logistikcenter i Holland, som skal gøre logistikken for Bestsellers mange butikker og produkter lettere.

- Vi har store ambitioner, hvilket dette projekt understreger, og vi er meget glade for, at vi får mulighed for at bygge fremtidens logistikcenter på den helt rigtige placering. Logistik har aldrig været vigtigere for virksomheder, hvilket de seneste måneder i den grad har understreget og synliggjort. Og vi kommer til at tage endnu et kvantespring med dette, siger Thomas Børglum Jensen, finansdirektør i Bestseller, i en pressemeddelelse.

Det kommende logistikcenter omtales i pressemeddelelsen som "et markant skridt i udvidelsen af den danske virksomheds europæiske forsyningskæde", og det lader til, at centret vil kunne afhjælpe en række udfordringer, som de hidtil har stået overfor.

– Vi har i de senere år oplevet et stigende kapacitetsbehov i vores forsyningskæde, og vi har fundet en optimal placering til et center, som kan styrke hele vores samlede logistik. Derfor investerer vi også ambitiøst og bygger et lager, der skal være banebrydende i sin teknologi og fremsynethed. Det bliver en væsentlig milepæl for vores fremtidige ambitioner og vækst, siger Thomas Børglum Jensen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.704