23948sdkhjf

Plantecenter-kæde vil fortsætte oprustningen

Et plantecenter er ikke blot et plantecenter længere. Det har Billigblomst gennem længere tid understreget, men sådan gør konkurrenterne også.

Hos Plantorama måske i endnu højere grad. For Billigblomst udvider porteføljen med krukker, julepynt og dekorationer, men det gør Plantorama også. Til gengæld har Plantorama også caféområder og karuseller til de små, mens de også har lanceret restuarant-konceptet Restorama.

Og de vil fortsætte med at vokse. Det skriver Finans.

De har i løbet af det sidste år åbnet to nye havecentre, så de nu er oppe på 13 her til lands. Men planen er, at de i løbet af en årrække skal runde 25 butikker i hele landet.

Det kommer efter et succesfuldt 2020, hvor omsætningen voksede fra 463 mio. kr. til 537 mio. kr. og man hentede et overskud på bundlinjen på 57 mio. kr.

Venter lidt med udlandet

På længere sigt vil Plantorama med Peter Vang Christensen i spidsen også se på at komme til udlandet. Hvor der førhen har været udenlandske tilbud om at opkøbe den danske virksomhed, så går det nu den anden vej.

For nu kigger de selv mod at overtage udenlandske havecentre. Blandt andet syd for grænsen.

- Interessen for vores koncept er stor, og vi får nu henvendelser også fra Tyskland, hvor nogle ser mulighed for at vi kan etablere os. Det er jeg bestemt ikke afvisende over for, men vi holder lige i første omgang fokus på det danske marked og de fortsatte muligheder her for ekspansion, siger Peter Vang Christensen til Finans.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.072