Supermarked i Silkeborg lukker
Til juni er det slut med Superbest på Lupinvej i Silkeborg, og i stedet skal der være en Kiwi-discountbutik på adressen.
Ifølge regionschef i Dagrofa Detail, Ole Busk, har markedet i området rykket sig rigtig meget i retning af discount, og derfor vælger man nu at konvertere Superbest-forretningen til Kiwi.
25 ansatte på Lupinvej fik deres opsigelse i torsdags, og det er endnu ikke aftalt, om nogle af de fyrede medarbejdere ansættes i Kiwi.
Det er planen, at Kiwi åbner til august. Der findes i forvejen en Kiwi-forretning på Godthåbsvej, og det ændres der ifølge regionschefen ikke på.