23948sdkhjf

Kunder over 60 spiser snart for 26 mia. kr.

Danskere over 60 år udgør et stort marked, som hverken producenter eller detailhandel for alvor har fået hul på.
Forbrugere over 60 år har ellers både tid, penge og lyst til at prøve nyt. I 2009 anvendte husstande med personer over 60 år 19,5 mia. kr. på fødevarer i Danmark. I 2030 ventes antallet af danskere over 60 år at stige med 35 %. Opgjort i købekraft betyder det, at denne målgruppe kan nå op på at bruge 26,3 mia. kr. på fødevarer i 2030, hvis de da ikke fristes af andre varer. Men i dag bruger forbrugere over 60 år 1.500 kr. mere på fødevarer årligt end 20-30-årige.

I brancheorganisationen DI Fødevarer har man sat fokus på gruppen 50+, og herfra lyder der nu en klar opfordring til fødevareproducenterne om at målrette sig gruppen.

– Der er et hul i markedet for produkter, der understøtter deres fysiske formåen og behov. Produkter, der taler til dem og adresserer deres drømme og ønsker, siger Ole Linnet Juul, branchedirektør i DI Fødevarer.

Brancheorganisationen har netop offentliggjort en rapport, som i artikler og værktøjer sætter fokus på forbrugerne over 50 år og hjælper virksomhederne i fødevarebranchen til at forstå den nye generation af ældre som forbrugere.

– De er storforbrugere og økonomisk bedre stillede end generationerne før dem, fastslår Ole Linnet Juul.

Læs mere i Dansk Handelsblad 20. april.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109