23948sdkhjf

Her spiller de lokale købmænd en afgørende rolle

De lokale dagligvarekæder er afgørende for at tiltrække tilflyttere til Danmarks landsbyer. En stor flyttemåling fra YouGov blandt 2000 danskere viser, at 45 procent af de adspurgte har "tæt på indkøbsmuligheder" i top 3 over prioriteter i forbindelse med flytning.

Det betyder, at landsbyer uden købmand i dag kan stå med et lille guldæg i hånden, hvis det lykkedes dem at få liv i en dagligvare-butik i byen.

Mødested og arbejdsplads

Det vurderer Michael Dalsager, der er talsperson i ejendomsmæglerkæden Home og boligmarkedsanalytiker.

 - Der er ingen tvivl om, at indkøbsmuligheder har kæmpe betydning for en landsby. Købmanden er selvfølgelig et indkøbssted for en by, men det er også et mødested og arbejdsplads. Et omdrejningspunkt. Det betyder mere, end vi måske aner, siger han i en pressemeddelelse.

En livsnerve

Især den ældre befolkning (over 60 år) vægter indkøbsmuligheder tæt på højest. 57 procent peger på det som blandt det vigtigste, mens andelen er mindst blandt 30-39-årige, 37 procent.

- Dagligvarebutikken er sammen med skolen, daginstitutionen, bussen og toget livsnerven i en by. Hvis noget falder fra, er der risiko for, at andet lider samme skæbne. Så flere butikker kan give nogle positive spiraler. Det er et betydeligt aktiv til at holde folk boende og til at trække nye folk til, siger Michael Dalsager

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.747