23948sdkhjf

Tiger-brødres børnebutikssats endt i fiasko

De to brødre Jacob og Philip Bier har tidligere været medejere af nipskæden Flying Tiger Copenhagen og set kædens succes på det britiske marked, hvor den har omkring 50 butikker.

Måske med den erfaring i baghovedet valgte brødrene for tre år siden at kaste sig ud i en satsning på at få den franske børne- og legetøjskæde Ïd Kids ind på det britiske marked. Men det mislykkedes fælt, og den eneste butik, der nåede at åbne, lukkede kort før coronakrisen sidste forår. Det skriver Børsen.

Medejer Philip Bier, som har boet i London i en årrække, peger blandt andet på kædens udvalg af mere formelt og eksklusivt lege- og børnetøj som et benspænd, de ikke var forberedt på.

- Da jeg begyndte min karriere i detailbranchen med Tiger, handlede det meget om at teste ting. Hvis det gik godt, så repeterede vi det, og hvis det ikke gjorde, så droppede vi det. Men vi kunne da godt have gået til McKinsey eller nogle andre og lavet noget markedsresearch, og så kan man ikke udelukke, at der var kommet noget frem, som gjorde, at vi ville gøre noget andet, siger Philip Bier til mediet.

Kapitalfonden EQT afgav tidligere på året sin ejerdel af Flying Tiger Copenhagen til investeringsselskabet Treville.

Lennart Lajboschitz åbnede den første Tiger-butik i 1995 og solgte i 2012 70 pct. af kæden for 1,5 mia. kr. til EQT. De seneste fem år har kæden dog været ramt af svigtende kundestrøm og økonomiske problemer. Under coronakrisen har de tidligere ejere indskudt 150 mio. kr. for at sikre driften.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078