23948sdkhjf

Ung smykkekæde brager derudad: Åbner fjerde flagskibsbutik på to år

Charlotte Biehl stiftede sin egen smykkevirksomhed i 2010 og droppede karrieren som managementkonsulent for i stedet at klæde andre karrierekvinder på i en stil, hun selv kalder sofistikeret og tidløs.

Forretningen er de senere år vokset og har nu udviklet sig i en sådan grad, at firmaet, ByBiehl, ved månedsskiftet slår dørene op til flagskibsbutik nummer fire. Hvor de øvrige tre ligger i selvstændige lokaler, rykker ByBiehl denne gang ind i Magasin.

- Jeg har en klar opfattelse af, at en butik ikke ”blot” skal være en butik, hvis den skal trække folk til. Vores butikker skal kunne tilbyde noget andet end det, vi kan tilbyde digitalt, siger Charlotte Biehl.

Indkøb skal være en oplevelse

- Vi er blevet så dygtige til at sælge varer online, at hvis vi skal lokke kunderne forbi en butik, skal det være, fordi de fysiske butikker skal kunne tilbyde noget helt særligt, fortæller Charlotte Biehl.

Derfor lægger smykkedesigneren og holdet bag vægt på at optimere den fysiske købsoplevelse. Det skal blandt andet ske ved hjælp af storytelling af produkterne og unikasmykker. 

Desuden bliver det muligt at personliggøre smykkerne i butikkens personalisation bar, hvor kunderne kan få indgraveret deres smykker - et nyt koncept for ByBiehls butikker.

Foruden egne butikker forhandles ByBiehls smykker i 110 danske butikker samt gennem flere udenlandske forhandlere.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078