Dagrofa-ejere bekræfter forhandlinger med NorgesGruppen
Landets tredjestørste dagligvarekoncern, Dagrofa, er i forhandlinger med NorgesGruppen om et salg.
Det bekræfter Dagrofa nu i en kortfattet pressemeddelelse, der har Dagrofas bestyrelsesformand Anders Colding Friis, administrerende direktør i Skandinavisk Holding, som afsender.
- Dagrofas ejere indleder nærmere drøftelser med NorgesGruppen. Hvis drøftelserne fører til ændringer i ejerkredsen, vil det blive meldt ud, når beslutningen er truffet. Af hensyn til processen ønsker bestyrelsen og aktionærerne ikke at kommentere yderligere, skriver man i pressemeddelelsen.