23948sdkhjf

Bogkæde afventer ny genåbningsplan: Det strider imod al fornuft

Alt imens udvalgsbutikker, frisører, bilforhandlere – og alle deres kunder – landet over tripper for at få at vide, hvornår dørene igen kan åbnes, er der samtidig spekuleret i mange alternativer for at kunne lukke op: endnu færre kunder ad gangen, tidsbestilling, udvidede åbningstider for at nævne nogle.

Indeks Retail, som står bag Bog & Ide, Boghandleren og Legekæden, ser potentiale i både færre kunder pr. kvadratmeter og længere åbningstid.

- Vi havde åbent lang tid i julen. Vi er drevet rigtig meget af gaver, og derfor har vi supertravlt i julen. Hvis vi anvender de nuværende restriktioner på 2 meters afstand, har vi ingen problemer her i starten af året. Hvis der kun må være en kunde pr. 7,5 kvadratmeter som i store butikker, har vi heller ingen problemer, forklarer Anders Dahl Iversen, der er markedschef i Indeks Retail, til RetailNews.

Ingen logik i at holde storcentre lukket

Indeks Retail – såvel som resten af branchen – følger situationen tæt.

- Vi følger det løbende med spænding i håb om, at der bliver truffet de rigtige beslutninger. Vi er lykkedes med alle de restriktioner, der tidligere har været. Hvis der kommer nye, lykkes vi også med dem, siger Anders Dahl Iversen.

Forud for regeringens udmelding om fase to i en ny genåbningsplan forlyder det, at storcentre og butikker på over 5000 kvadratmeter ikke får lov at åbne 1. marts.

Det har blandt andre Magasin og Danske Shoppingcentre kritiseret over for RetailNews. Heller ikke Indeks Retail kan se meningen i den logik.

- Vi er åbne over for det meste i forhold til krav til genåbning. Men vi appellerer til, at vi får lov at åbne så mange butikker som muligt. Det strider imod al fornuft, at vi skal være færre mennesker i butikkerne, hvis det ikke samtidig er alle butikker, der må være åbne, siger Anders Dahl Iversen.

- Ved at stramme antallet af kunder i butikkerne vil vi sagtens kunne håndtere nogle strammere krav til genåbning. Det kræver også bare, at vi kan åbne alle butikker. Vi så den 17. december, at folk strømmede til de mindre butikker, og så er vi lige vidt i forhold til at begrænse smittespredningen, fortsætter markedschefen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.142