23948sdkhjf

Varehuskæde sætter tal på vigtig livline

Hvordan holder man gang i forretningen, når samtlige ens varehuse er lukket, og man ikke har nogen netbutik?

For varehuskæden Biltema er svaret drive in, som kæden hurtigt lancerede under sidste forårs nedlukning. Nu sætter Biltema tal på, hvor meget omsætning det er lykkedes at opretholde trods lukkede varehuse.

I de første uger af januar, hvor detailhandlen har været tvangslukket, var omsætningen på omkring halvdelen af, hvad den var i samme periode sidste år, da varehusene havde åbent.

- Fra starten af coronakrisen har vi oplevet, at vores kunder i den grad har taget vores drive-in-service til sig. Og nu, hvor der er total nedlukning, er det endnu vigtigere for os, udtaler Jacob Borring Møller, adm. direktør i Biltema, i en pressemeddelelse.

Som en af de få store detailvirksomheder har Biltema ikke en decideret netbutik. Derfor er drive in-løsningen blevet en vigtig livline under den nuværende nedlukning, som har varet siden den 25. december.

Den svenskejede varehuskæde omsatte i 2019 for 657 mio. kr. i Danmark. Kæden har fire danske varehuse – men flere er på vej.

Tre af varehusene - i Herning, Thisted og Kalundborg - åbner i sidste halvdel af 2021, mens det fjerde Biltema-varehus gerne skulle stå klar i Nykøbing Falster i foråret 2022.

Biltemas ekspansion er led i en vækstplan med en målsætning om 25 danske Biltema-varehuse inden udgangen af 2025.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141