Bornholms Dagli'Brugser afviser Føtex-byggeri
De bornholmske Dagli'Brugser har sendt en indsigelse til regionskommunen mod etablering af en Føtex på Rønne Havn.
- Eftersom Bornholm ikke er noget vækstområde, og i øvrigt har et faldende befolkningstal, anser vi i Dagli'Brugskæden ikke, at der er behov for yderligere et varehus i Rønne … Et Føtex varehus med en omsætning på ikke under 150 millioner vil helt sikkert trække dagligvareomsætning fra de mindre lokale butikker ude på øen, konstateres det i indsigelsen.
Blandt brugsernes bekymringer er, at en lukning af dagligvarebutikkerne ude i de små byer vil gøre det meget vanskeligt for de ældre borgere og for folk uden eget transportmiddel at bo de steder.
Kilde: Bornholms Tidende