Coop-topchef sætter slutdato på rekorddyrt milliardprojekt
Det er blevet kaldt det største projekt i dagligvarekoncernen Coops historie. Et nyt, omfattende it-system til godt 2 mia. kr., som kædens butikker og brugsforeninger er med til at finansiere.
Nu sætter den nye topchef i Coop, Kræn Østergaard Nielsen, en slutdato på milliardinvesteringen med navnet Coop One. Samtidig varsler han et opgør med de stigende koncernomkostninger, som i årevis har presset Coops butikker.
- Når vi siger godt nytår til hinanden, er 80 pct. af den funktionalitet i Coop One, vi skal bruge, i luften. Vi har testet og rettet til. Næste år vil jeg tro, at vi er i mål med den største investering i Coops historie, siger Kræn Østergaard Nielsen.
Kræn Østergård Nielsen er 40 år gammel og begyndte sin karriere som salgsassistent i SuperBrugsen Hørning i Østjylland, hvor han er vokset op.
Siden blev han indkøber i Dansk Supermarked, marketingchef i 3-Stjernet, og fra 2004-2012 var han bl.a. divisionsdirektør i ISS, inden han i 2012 kom til McKinsey & Company som management konsulent.
I Coop har han bl.a. været ejendomsdirektør, teknologidirektør og medlem af direktionen som koncernfinansdirektør.
Fra den 8. september har han været øverste chef i Coop.
I et baglokale i Kvickly
Den 40-årige østjyde har i 10 dage kunnet kalde sig øverste chef i Coop, da vi sætter ham stævne i Kvicklys varehus i Bruuns Galleri, Aarhus. I et baglokale med varm kaffe på kanden og smurte rundstykker fortæller Kræn Østergaard Nielsen om, hvordan han for to år siden holdt guldbryllup.
Ikke for sine forældre eller anden familie, men for Coops nu 52 år gamle it-system.
- Det var dels af respekt for de kolleger, som har bygget systemet. Dels for at sige, at nu er tiden til at bygge et nyt, siger Coop-topchefen.
Coops aldrende it-system er ikke længere tilstrækkeligt til en dagligvarekoncern, som ønsker at være mere effektiv og gå forrest i den digitale omstilling. Det opdagede Kræn Østergaard Nielsen hurtigt, da han i 2015 blev teknologidirektør i Coop.
Derfor har Coop investeret godt 2 mia. kr. i et nyt it-system, som blandt andet skal øge gennemsigtigheden på kryds og tværs af Coops omfattende organisation og helt ud i hver enkelt butik.
Tilbagebetalingstiden på så stor en investering er cirka 10 år.
- Vi laver ikke Coop One ud fra en almindelig investeringskalkule. Vi gør det af nødvendighed. Ventede vi, til det gamle it-system begyndte at krakelere, ville vi bringe virksomheden i fare. Coop One er rettidig omhu, siger Kræn Østergaard Nielsen.
Slagsmål om fælles bidrag
Som teknologidirektør og senere koncerndirektør var han selv med til at igangsætte Coop One. Nu skal han som øverste chef for koncernen med dens 40.000 ansatte køre projektet det sidste stykke over målstregen. Det sker på et kritisk tidspunkt, vil nogle mene.
Beslutningen om at investere i en ny it-platform har nemlig trukket store veksler på Coops butikker. Både de koncernejede og de selvstændige brugsforeninger, som ejer en tredjedel af Coops cirka 1.100 butikker.
De betaler hvert år et såkaldt koncernbidrag, som går til at dække en række fælles hovedposter i Coop. Og bidraget er de seneste seks år steget markant – på grund af udgifter til it-systemet Coop One.
Koncernbidraget går til at dække ni fælles hovedposter i Coop, herunder logistik, markedsføring, it, medlemsprogram samt kæde- og koncernbidrag.
Den konkrete bidragssats fastsættes hvert år af Coops direktion og Det Tværgående Forretningsråd (DTF), hvor der sidder repræsentanter fra brugsforeningerne.
Koncernsatsen er steget de seneste seks år. For eksempel betaler Dagli’Brugsens butikker nu i gennemsnit 9,5 pct. i koncernbidrag.
Brugsforeningerne har i lang tid opfordret til at sænke koncernbidraget.
- De stigende udgifter presser nogle butikker på eksistensen, og vi har ikke kunnet forstå stigningerne – i hvert fald ikke dem alle. Men vi har ikke mødt den store lydhørhed, siger Søren Tang Sørensen, der er formand for Brugsbevægelsens Arbejdsgiverforening og talsmand for de selvstændige brugsforeninger.
Brugsforeningen for Als og Sundeved, der er landets største målt på omsætning, mærker også presset.
- Det er blevet for dyrt, hvis vi skal kunne overleve i fremtiden. Vi taber konkurrencekraft, og lige nu er det voldsomt mange penge, der går til at holde fællesskabet i gang, siger direktør Lars G. Andersen.
Hårde år forude
Han og resten af Coop-familien får nu en klar melding fra den nye topchef.
- Der er ingen tvivl om, at vores omkostninger skal ned. Det er uomtvisteligt. Coop One lægger et massivt pres på alle vores butikker – både Coops egne og brugsforeningernes. Det er rasende dyrt at skifte it-system, så vi skal også have fordele ud af det, siger Kræn Østergaard Nielsen.
Han vil ikke sætte en konkret tidshorisont på eller komme med et konkret bud på, hvor meget omkostningerne skal ned. Ej heller hvor besparelserne skal findes.
- Nu skal vi finde ind til kernen af Coop og beslutte, hvad vi skal fokusere på – og dermed ikke fokusere på. Nogle ting kan blive skåret fra. Vi skal hele tiden optimere, men det må ikke gå ud over kunderne, og det sker ikke over natten. Det sker over de næste 10 år, siger Coop-chefen.
Udfordringen med det nye it-system er, at man ikke blot kan slukke for det gamle, når det nye er køreklart. Derfor ser Coop ifølge Kræn Østergaard Nielsen ind i nogle hårde år med dobbeltdrift og børnesygdomme.
Coop er landets næststørste dagligvarekoncern kun overgået af Salling Group.
Coop består af knap 1.100 butikker under kæderne Fakta, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen, LokalBrugsen, Kvickly og Irma.
Butikkerne er dels ejet af Coop Danmark og dels af en række selvstændige brugsforeninger.
Derudover favner Coop-koncernen også Coop Bank og Coop Invest.
Coop har 1,8 mio. medlemmer, der sidste år fik bonus, medlemsrabatter og medlemsfordele for 998 mio. kr., heraf 205 mio. kr. i direkte bonus.
Coop-koncernen har 40.000 ansatte og en årlig omsætning på cirka 50 mia. kr.
Krav om effektivisering
Allerede nu kører Coop flere steder med dobbelt-systemer, fordi den gamle it-platform kører parløb med den nye. Det koster op mod 1 mio. kr. om dagen i ekstraudgifter.
- Men det lyder logisk, at vi ikke vælter det gamle hus, før vi ved, om det nye kan stå selv, siger BA-formand Søren Tang Sørensen.
For fortsat at kunne investere fremadrettet er det ifølge Kræn Østergaard Nielsen vigtigt at holde indtjeningen i Coop Danmark på samme niveau som nu. I 2019 var der overskud i fire ud af fem Coop-kæder. Fakta, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen og Kvickly tjente penge. Irma var undtagelsen.
Det samlede driftsresultat i koncernen landede på 324 mio. kr.
- Som kundeejet virksomhed bliver vores mål bliver aldrig at tjene flest mulige penge, men vi skal tjene nok. Vi ligger på et pænt niveau nu, men fordi vi vil investere massivt, og konkurrencen er stigende, kræver det effektiviseringer, fastslår Kræn Østergaard Nielsen.