23948sdkhjf

Tre mænd og kvinde sigtet for at sprænge hæveautomat

Natten til tirsdag blev en hæveautomat sprængt i luften ved Nordea i Ålsgårde Centret i Nordsjælland.

Tre mænd og en kvinde sprængte en hæveautomat ved en Nordea i Ålsgårde i Nordsjælland natten til tirsdag.

Det mener Nordsjællands Politi, der har anholdt og sigtet de fire for tyveri og for at overtræde loven om eksplosive stoffer.

De fire blev anholdt tirsdag klokken 11, og onsdag morgen klokken 10 bliver de fremstillet i et grundlovsforhør i Retten i Helsingør.

Der er tale om en 26-årig mand, to 42-årige mænd samt en 25-årig kvinde.

Hæveautomaten stod ved Nordea i Ålsgårde Centret. Politiet kan onsdag morgen ikke oplyse, om de fire fik noget med sig eller hvor meget.

/ritzau/

Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079