23948sdkhjf

Varehuse anbefales at undgå køtilbud

Nye retningslinjer for store butikker sætter blandt andet skrappe krav til antal kunder per kvadratmeter.

Regeringen har torsdag aften præciseret retningslinjerne for store butikker og varehuse som eksempelvis Ikea.

Læs mere om retningslinjerne særligt for varehuse og store butikker (over 2000 kvadratmeter, red.) her:

* Varehuse og andre store butikker mellem 2000 og 4999 kvadratmeter (m²) bør maksimalt tillade adgang for én person per 8 m² indendørs gulvareal, hvortil der er offentlig adgang.

* Varehuse og andre store butikker mellem 5000 og 9999 m² bør maksimalt tillade adgang for én person per 10 m² indendørs gulvareal, hvortil der er offentlig adgang.

* Varehuse og andre store butikker over 10.000 m² bør maksimalt tillade adgang for én person per 20 m² indendørs gulvareal, hvortil der er offentlig adgang.

* Antallet af tilladte personer i den enkelte kategori, jævnfør punkt 1-3, vil altid starte med det antal personer der maksimalt tillades i kategorien før.

* Varehuse og andre store butikker bør sikre, at det er muligt på alle primære gangarealer at passere andre kunder med mere end to meters afstand.

* Varehuse og andre store butikker bør begrænse kødannelsen foran butikkerne og sikre to meters afstand mellem kunderne foran butikken.

* Varehuse og andre store butikker anbefales at undgå køtilbud, aktiviteter og lignende, som kan skabe kødannelser og tæthed omkring enkelte områder i butikker.

* Bistro, lounge, legeområder og andre fællesarealer skal holdes lukket for ophold.

* Ved indretning af arbejdspladser og butikkerne er det for varehuse og store butikker særligt vigtigt, at de indrettes således, at flaskehalse og sammenstimlen på enkelte områder undgås.

Kilde: Erhvervsministeriet.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093