23948sdkhjf

Fotohandler: Politikerne trækker brødet ud af munden på os

Det vil trække tæppet væk under byens fotohandlere, hvis politikerne i Aalborg fastholder beslutningen om at åbne op for at få taget pasfoto hos Borgerservice. 

Det mener fotohandler Jes Bo Asmussen, der forudser, at det vil komme til at koste medarbejdere, og at det kan blive svært at drive en fotobutik i byen under de omstændigheder. 

Det skriver Nordjyske.dk

Han får støtte af Venstre, som stemte imod forslaget blandt andet med den begrundelse, at der er tale om kommunalt "opgavetyveri". 

- Jeg synes ikke, at der er nogen grund til, at kommunen skal give en trængt branche en mavepuster og slet ikke i den her tid, hvor vi mangler arbejdspladser, elever og lærlinge i Aalborg Kommune, siger Daniel Borup Jakobsen fra Venstre. 

Borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S) er ikke enig, men han forstår godt frustrationen. Han påpeger dog, at 81 ud af 98 kommuner har indført en selvbetjeningsordning til pasfoto. 

- Jeg håber da også, at de har andre produkter. Men jeg ved godt, at det har været en god omsætning for fotohandlerne, men man må bare sige, at der også har været en udvikling i det her. Vi har gentagne henvendelser fra Rigspolitiet. Der var også en markant medieomtale af det her ved udgangen af 2019. Det har gjort, at vi har følt anledning til at tage det op igen, siger Thomas Kastrup-Larsen.

Kommenter artiklen (4)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078