23948sdkhjf

Distributør: 2020 bliver smart home teknologiens år

Den danske distributionsvirksomhed EET Europarts, der sælger Smart Home produkter i Norden, spår, at 2020 bliver året hvor Smart Home produkterne for alvor flytter sig fra first movers og early adapters til det brede konsumentmarked.

EET har i 2019 oplevet en stor vækst i salget af Smart Home produkter og særligt er det salget af fx de intelligente radiatortermostater fra tyske tado, der er steget enormt.

Og et smart home device bliver hurtigt til flere, siger salgsdirektøren i EET Europarts.

- Vores erfaring er, at når først forbrugerne har et Smart Home produkt indenfor dørene, så får de meget hurtigt blod på tanden i forhold til at udvide med endnu flere produkter. På den måde er Smart Home produkter lidt ligesom Lego for voksne – man får lyst til at bygge videre på sit intelligente hjem, når først man er kommet i gang, siger Allan Friis, Salgsdirektør Retail, EET Europarts.

Tidobling af søgninger
Også salget af Smart Home produkterne fra Netatmo er steget markant. Her er det i særdeleshed produkter som vejrstationen, der hjælper med at måle kvaliteten af både ude- og indeklimaet, som er populære blandt forbrugerne, men også overvågningskameraer samt dør- og vinduessensorer, der giver forbrugerne en større tryghed i hverdagen, vinder kraftigt indpas.

Tal fra prissammenligningsportalen Pricerunner understøtter EETs oplevelse af den kraftige vækst indenfor Smart Home kategorien. Her viser antallet af søgninger på Smart Home produkter at være tidoblet fra januar 2018 til december 2019.

En bliver til mange
Ifølge EET er det stigende salg hjulpet på vej af, at rigtig mange familier efterhånden har erhvervet sig en af de populære stemmeassistenter som fx Google Home.

Når først familien er blevet fortrolig med stemmeassistenten, er der pludselig meget kortere vej til at begynde også at integrere forskellige intelligente enheder i systemet, der nu meget enkelt kan betjenes med stemmen.

- Vi ser stadig en tendens til, at det er manden i huset, der erhverver sig familiens første stemmeassistent, men når den er kommet indenfor dørene, bliver resten af familien hurtigt fortrolig med den. Herfra er det ikke svært at få øje på fordelene ved at begynde at integrere forskellige produkter i økosystemet, siger Allan Friis.

  • EET Europarts er en del af EET Group, grundlagt i 1986, i dag repræsenteret med 26 salgskontorer i 17 lande fordelt over Europa.
  • Koncernen beskæftiger mere end 575 ansatte
  • EET Group har hovedsæde i Birkerød og logistikcenter i Ballerup
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08