23948sdkhjf

Millionerstatning på vej til Lego: Vinder ny kopisag i Kina

Lego Group har netop fået medhold i endnu en sag om krænkelse af ophavsret i Kina.

Der er tale om produkter under navnet Lepin, der er produceret og solgt af Shantou Meizhi Model Co., Ltd.

De kinesiske produkter ligner Lego Ninjago, Lego Knigths og Legends of Chima så meget, at der er tale om ulovlige kopier, slår retten i Guangzhou fast.

Den kinesiske producent skal nu betale, hvad der svarer til 4,5 millioner danske kroner til Lego i erstatning samt bringe en officiel undskyld på virksomhedens hjemmeside, samt på hjemmesiderne for organisationerne China Toy and Juvenile Products Association and Guangdong Toy Association.

Det fremgår i en pressemeddelelse fra Lego.

- Ophavsret er essentielt for Lego Group, og vi stræber efter hele tiden at opretholde og beskytte vores Lego-varemærke, copyright, designs og patenter. Vi er tilfredse med rettens endelige afgørelse (…) Det beviser også de kinesiske myndigheders engagement i at skabe favorable forretningsmiljøer for multinationale virksomheder, siger Robin Smith, der er Vice President og General Counsel, China & Asia Pacific, The LEGO Group

Ankesag
Det er retten i Guangzhou, der har afsagt dommen, der giver Lego medhold i 18 sager om krænkelse af ophavsret samt en enkelt sag om unfair konkurrence i relation til Lepin.

Der er tale om en ankesag. Lego fik i første omgang medhold i Lepin-sagen i november 2018, men nu har en højere retsinstans i Kina altså stadfæstet dommen.

Det er ikke første gang, at Lego Group vinder en sag om ophavsret i Kina.

I oktober 2017 vandt Lego Group en kopisag mod den kinesiske legetøjsproducent Bela.

I sommeren 2017 blev Legos logo og Legos bogstavs-brand anerkendt af højesteret i Beijing som ”well known” trademarks i Kina.

Kilde: https://www.lego.com/da-dk/aboutus/news/...

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093