23948sdkhjf

Ikea i lokalt indretningssamarbejde

I Aalborg har Ikea teamet op med byens kongres- og kulturcenter om indretningen af et nyt kontor, hvor bæredygtighed skal kunne både ses og mærkes.

Det oplyser Aalborg Kongres og Kultur Center (AKKC) i en pressemeddelelse.

I august 2019 åbnede AKKC, Danmarks første certificerede bæredygtige eventsted, sit nye kontor for Bæredygtigt Værtskab.

En fælles dagsorden
I Ikea har bæredygtighed været et fokus længe. I 2015 vandt den store internationale koncern The Guardian Sustainable Business Award for sit samarbejde med bl.a. WWF Verdensnaturfonden, hvor de hjalp bomuldsdyrkere verden over med at udvikle bæredygtige metoder. Men der er også fokus på mere lokale indsatser.

– Vi kan meget selv, men sammen kan vi mere - især lokalt, fortæller Stine Sofussen, Commercial Activity Leaderhos Ikea Aalborg, og uddyber:

– Vi kender AKKC fra Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling, og vi kender dem så godt, at vi ved, at vi deler mange af de samme værdier og mål, når det kommer til bæredygtighed. Særligt verdensmål nr. 17, Partnerskaber for Handling. Derfor var vi ikke i tvivl om, at vi ønskede at være med i det her projekt, da vi blev spurgt.

Kontoret er netop færdiggjort og består primært af Ikeas produkter, der hver især fortæller små bæredygtige historier gennem materialevalg.

Der er desuden brugt upcyclede elementer i indretningen fra blandt andre den lokale, socialøkonomiske virksomhed Råt&Godt, og AKKC kommer via mini-udstillinger til at tilføje bæredygtige småfortællinger fra husets egen hverdag.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141