23948sdkhjf

Designa Køkken åbner nyt flagskib i Aarhus

Mens det nye år knapt er gået rigtig i gang, er der fuld damp på kedlerne hos Designa køkkenkæden, hvor man fortsætter udrulningen af virksomhedens ambitiøse vækststrategi.

Således kan kæden nu offentliggøre åbningen af en stor flagship butik i Århus til august.

Den nye butik har adresse på Agerøvej med facade mod den trafikerede Viborgvej i det velkendte køkkenstrøg i Tilst og får dermed til huse på en af de absolut bedste beliggenheder i Århus, fortæller virksomheden i en pressemeddelelse. 

Vigtigt skridt for kæden
Designa har igennem de seneste to år været i gang med en omfattende saltvandsindsprøjtning til hele butiksnettet i både Danmark og Norge.

Det har skabt et solidt fundament for den videre udrulning af konceptet, hvor landets største byer spiller en vigtig rolle.

– Omdrejningspunktet for vores vækststrategi er at gøre kæden til landets mest attraktive netværk af selvstændige køkkenforhandlere. Heri ligger, at vi skal etablere en stærktilstedeværelse i de største byer. Med butikken og placeringen i Århus kommer vi et kæmpe skridt tættere på at indfri ambitionen, fortæller Designa kædens administrerende direktør, Erik Høj.

Erfarne køkkenfolk som partnere
Designa-direktøren kan samtidig glæde sig over, at det er et erfarent makkerpar, som bliver partnere i den nye butik.

Den ene af de to er Kenneth Otzen, som blandt andet har været hos Invita i Tilst og nu fungerer som butikschef hos Designa i Herning.

Den anden er Alex Mourtada, der blandt andet har været projektleder hos Svane i Viborg. Det er således markante profiler, som forener sig under Designa fanerne og åbner butikken i Århus.

– Vi er selvsagt meget glade for, at vi kan tiltrække så stærke profiler som Kenneth og Alex, der deler vores høje ambitionsniveau og ser det store potentiale i butikken på en super attraktiv køkkenadresse. Vi glæder os til at kunne byde alle kunder velkommen i den nye butik, som teamet nu er i færd med at designe og indrette, siger Erik Høj.

Den nye århusianske flagship butik er efter planen klar til at tage imod kunder i august måned i år.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094