23948sdkhjf

Onlinesupermarked donerer overskudsmad til dyrene i Zoo

Nemlig.com forærer over et ton varer væk hver uge – nu også til bjørne, tapirer og flodheste.

Græskar, blomkål, brød og peberfrugter. Det kunne være dagligvarer fra en hvilken som helst ordre på Nemlig.com leveret til hoveddøren, men faktisk er det bjørne, kameler, giraffer og andre firbenede ”kunder,” der får glæde af varerne.

For at reducere madspild har nemlig.com lavet en aftale med Zoologisk Have om at afhente varer hos onlinesupermarkedet hovedlager – heriblandt kasseret frugt og grønt varer, der ikke kan sælges eller doneres til andre formål.

Det fortæller virksomheden i en pressemeddelelse. 

Hos Zoologisk Have glæder man sig over, at kunne benytte overskudsvarerne fra nemlig.com til dyrefoder:

- Som virksomhed kan vi spare penge på foder, når vi modtager varer tre gange om ugen fra nemlig.com. Og det kommer selvfølgelig dyrene til gode, når vi i stedet kan bruge ressourcerne til glæde og gavn for deres velfærd, siger Christian Higraff, kommerciel direktør i Zoologisk Have.

- Indsatsen for at mindske madspild går hånd i hånd med vores ambitioner om at sikre en klimavenlig drift af Haven, så partnerskabet med nemlig.com er en ren smashbold, siger han. 

Hos Nemlig.com er man også begejstret for det nye samarbejde, der sikrer at kasserede grøntsager og frugter ikke ender i skraldespanden.

- Det er fantastisk, at vores overskudsvarer også kan supplere dyrenes foder i Zoologisk Have. Vi har kun en tredjedel af det madspild, som de har i den almindelige dagligvarebranche, og vi arbejder hele tiden på at nedbringe vores spild på nye og smartemåder. Det betyder også at vi skal være kreative og finde på nye samarbejdspartnere, der kan aftage vores overskudsvarer, som Zoologisk Have nu har gjort, siger Mikkel Pilemand, kommerciel direktør i Nemlig.com.

Rekordmange varer doneres til gode formål
nemlig.com har i snart 10 år doneret overskudsvarer til godgørende formål for netop at undgå unødvendigt madspild. I 2019 har onlinesupermarkedet doneret over 65 tons fødevarer til godgørende formål.

- Rigtig mange af vores varer doneres først og fremmest til udsatte borgere eller non-profit organisationer, der kan formidle vores varer. Derfor er det kun kassererede varer, som vi ikke kan eller må sælge, som dyrene i Zoologisk Have nu kan få glæde af, siger Mikkel Pilemand.

Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.12