23948sdkhjf

Julehandlen ser ud til at gå baglæns

Siden finanskrisen er julehandlen steget år for år, men nu ser den ifølge Dansk Erhvervs prognose ud til at falde.

For første gang siden finanskrisen ser julehandlen ud til at falde, skriver Politiken.

Vurderingen kommer fra erhvervsorganisationen Dansk Erhverv, der i sin årlige prognose for julehandel vurderer, at forbrugerne vil have et merforbrug på 9,2 milliarder kroner i november og december i år. I de samme måneder sidste år lå merforbruget på 9,4 milliarder kroner.

Den faldende julehandel, der af Dansk Erhverv betragtes som merforbrug af mad, vin, tøj, sko og andre varer i november og december i forhold til årets andre måneder, har ifølge erhvervsorganisationens markedsdirektør, Henrik Hyltoft, to årsager.

- For det første er danskerne blevet mere forsigtige med at bruge penge. Det er paradoksalt, fordi vi har haft flot vækst i dansk økonomi gennem de seneste fem år med høj beskæftigelse, lav arbejdsløshed, historisk lave renter og stigende lønninger, men husholdningerne har holdt igen med forbruget, der slet ikke har fulgt stigningen i indkomsterne, siger Hyltoft, der blandt andet repræsenterer landets butikker, til Politiken.

Forbrugernes tillid til den økonomiske situation et år ude i fremtiden er pessimistisk, ligesom frygten for arbejdsløshed nu er lige så stor, som den var i 2013, der var et af finanskrisens sidste år i dansk økonomi.

Den anden forklaring er, at de typiske julegaver som tøj, sko og andre forbrugsvarer er blevet billigere i det forløbne år.

Og her har tilbudsdagen black friday og international nethandel også bidraget til at presse priserne ned.

I Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vil det overraske direktør Lars Andersen, hvis der skulle blive tale om en nedgang i årets julehandel i forhold til tidligere år.

- Reallønnen stiger, og beskæftigelsen vokser, så i bund og grund har den almindelig dansker en sund privatøkonomi. Det skulle alt andet lige give bedre mulighed for at forbruge, siger Lars Andersen. 

- Samtidig er det rigtigt, at vi sparer mere op og ikke øger vores forbrug så meget, som vi egentlig kunne, tilføjer han. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094