23948sdkhjf

Michael er årets danske Designa-partner

Hos Designa i Randers kan man det næste år bryste sig af titlen som årets danske Designa-partner.

Det blev afsløret i weekenden, da køkkenkæden holdt sit årlige forhandlermøde, skriver Designa i en pressemeddelelse.

 – Jeg er naturligvis super glad for at vinde denne titel. Det er et skulderklap til alle i butikken, som selvsagt har en kæmpe andel heri. Men jeg vil også sige et kæmpe tak til alle vores kunder, der giver os opgaven med at lade os levere deres nye køkken, bad og garderobe. En høj grad af service og tilfredse kunder er det vi lever af. Derfor betyder denne anerkendelse rigtig meget for os, siger Michael Østergård, der er indehaver af butikken på Holstebrovej.

Belønnes for konsistent indsats
Ifølge Designa-kædens direktør Erik Høj, er den konsistente og positive udviklingen i butikken i Randers et resultat af en dedikeret og fokuseret indsats for at etablere et sundt fundament for vækst.

– I Designa ønsker vi at indgå partnerskaber med ambitiøse køkkenfolk, der har lysten og evnerne til at drive selvstændig køkkenvirksomhed med en stærk kæde og et veletableret brand i ryggen. Michael og teamet i Randers har igennem en lang periode leveret både vækst, tilfredse kunder og været en forbilledlig ambassadør for kæden, siger han.

Prisen som årets partnerbutik uddeles af Designa én gang årligt. I begrundelsen for kåringen ligger blandt andet en unik indsats for Designa-mærket og kunderne i handelsområdet samt stor loyalitet over for konceptet. Ud over hæderen følger der et gavekort med til vinderbutikken på 10.000 kroner.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096