23948sdkhjf
Annonce

Europas bedste whisky er kåret - og den er nordjysk

Jim Murray's Whisky Bible 2020 er det nærmeste, whiskyverdenen kommer på en Michelinguide. Og det er den guide, som nu gør det ekstra sjovt at være destilleri i Snedsted i Thy.

Læs også: Whiskey fra Knaplund Destilleri er verdens bedste

For i Snedsted ligger Thy Whisky, og det er umanerlig flotte ord til det nordjyske destilleri, guiden disker op med i 2020-udgaven. Faktisk med en rating på 96.5/100.

- Det er jo en "whisky-bible", som bliver udgivet hvert år. Det svarer lidt til Michelinguiden for whisky, hvor der hvert år bliver anmeldt 1200 whiskyer. Alle får en score fra 1-100, og vi har så fået 96.5 i år, og det er i top 100 af, hvad der nogensinde er blevet anmeldt af whisky, fortæller Andreas Poulsen, der er medejer af Thy Whisky.

Guiden er blevet offentliggjort torsdag, og glæden er stor hos Thy Whisky.

- Det er jo en kæmpe anerkendelse, at en af verdens fremmeste whiskyanmeldere stikker tommelfingeren i vejret. Det kommer til at give en masse opmærksomhed om det lille projekt, vi har gang i. Det kan være med til at hjælpe med til at åbne døre mod udlandet, siger Andreas Poulsen.

Familievirksomheden Thy Whisky er en familievirksomhed. I dag ejer og driver 8. generation i familien Gyrup slægtsgården i Snedsted. Thy Whisky lagde familien fundamentet til for ni år siden.

I det daglige er det Andreas Poulsen og Jakob Stjernholm, som passer på de gyldne dråber, der nu er kåret som Europas bedste.

Kommenter artiklen
Annonce
Udvalgte artikler

    Nyhedsbreve

    Send til en kollega

    0.281