23948sdkhjf

Stadig mange fødevarebårne infektioner i Danmark

Blandt de 64 registrerede sygdomsudbrud i 2018 er to sjældne og alvorlige udbrud. Det fremgår af årsrapporten over forekomsten af fødevarebårne sygdomme i Danmark for 2018 - en rapport, som også viser, at langt de fleste importerede tilberedte rejer fra Asien er forurenede med fækalbakterier.

Med 4.546 registrerede sygdomstilfælde indtager campylobacter i 2018 endnu engang den triste førsteplads som den bakterie, der var skyld i flest fødevareoverførte sygdomstilfælde i Danmark. Salmonella er med 1.168 registrerede sygdomstilfælde på andenpladsen.

Bag rapporten står DTU Fødevareinstituttet sammen med Statens Serum Institut, SSI, og Fødevarestyrelsen.

Alvorlige sygdomsudbrud
I 2018 er 64 fødevarebårne sygdomsudbrud registreret, hvilket er på niveau med de 63 registrerede udbrud året før. Udbruddene i 2018 gjorde i alt 1.600 patienter syge, hvilket er væsentligt højere end i 2017, hvor 1.151 patienter var del af et udbrud. Det skyldes især tre store udbrud i 2018, som er årsag til cirka en fjerdedel af de udbrudsrelaterede sygdomstilfælde.

To sjældne og alvorlige udbrud er registreret i 2018: For det første et udbrud med smitsom leverbetændelse på grund af hepatitis A-virus i iranske dadler, som gjorde et stort antal danskere syge. For det andet et udbrud med ni syge med botulisme, der var forårsaget af en hjemmelavet gelérand.

- Tallene fra 2018 viser, at vi stadig har alvorlige udbrud, som skal udredes og stoppes. Opklaringen af det store, nationale udbrud med hepatitis A fra iranske dadler og det lokale botulismeudbrud viser, hvor vigtigt det er, at vi i Danmark har et tværfagligt beredskab, der kan håndtere sådanne uforudsete hændelser, siger epidemiolog på SSI Luise Müller.




Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.687