23948sdkhjf

Aktivist arrangerer protester mod Sportmaster

Tidligere i denne måned fik tre skolepiger et mindre chok, da de bag en Sportmasterbutik i Holbæk Megacenter fandt en mængde helt nye sko, der tilsyneladende var blevet ødelagt med en kniv.

Pigerne havde netop været til foredrag om ressourcespild og om at skralde, og inspireret af det gik de en tur forbi forskellige containere ved centret, hvor de opdagede skoene. 

Der lå en masse superfede sko. For eksempel flotte Lacoste, Vans, vandresko, Nike, Adidas og mange andre. Men der var skåret i alle skoene. Vi blev alle tre meget sure og kunne slet ikke forstå, hvorfor ingen måtte få glæde af skoene. Det er spild af ressourcer, skriver pigerne i et brev til Ekstra Bladets Nationen

Indledningsvist undersøgte Sportmaster om det kan have været ansatte i kæden, der har ødelagt skoene -og på den baggrund lægger virksomheden sig nu fladt ned. 

- Vi undskylder. Brugbare sko skal ikke gå til spilde. I Holbæk, hvor tre piger har fundet flere sko i en container, ser det ud til, at der er sket en beklagelig og rigtig ærgerlig fejl og at vores interne retningslinjer for overskudsvarer ikke er fulgt. Sko der ikke er par og har forskellig størrelse eller er højre/højre og som ikke egner sig til at blive givet væk til velgørenhed, skal smides ud, men ikke beskadiges, siger Sportmasters direktør til Ekstra Bladet

Onsdag havde miljøaktivisten Fabian Vennekilde indkaldt til demonstration sammen med 20-årige Oliver Eklund Kjær.

Oliver Eklund Kjær fortæller til TV2, at han er tidligere praktikant hos Sportmaster, og at han under sin praktik blev bedt om at ødelægge helt nye sko. 

- Det var sko til priser op mod 1.500 kroner, som jeg bare fik at vide, jeg skulle skære i stykker, siger han. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095