23948sdkhjf

Fødevarefirma afsløret i millionsnyd med moms

Firmaet skylder Skat 38,4 millioner kroner, fortæller radiostation
Et konkursramt dansk firma med adresse på Frederiksberg i København bliver netop nu behandlet ved Sø- og Handelsretten.

Selskabet blev sendt til tvangsopløsning i sommeren 2018, fordi det ikke havde indleveret årsregnskab, fortæller Radio24syv

Stationen har fået aktindsigt i de tilgængelige cirkulæreskrivelser, der er udarbejdet i forbindelse med behandlingen af konkursboet.

Selskabet har beskæftiget sig med salg af fødevarer, men har tilsyneladende indgået i en kæde af selskaber, der har lavet omfattende momsunddragelse.

”Konkursboet har fået aktindsigt i Skats afgørelser vedrørende selskabet, hvor det fremgår, at det er Skats opfattelse, at selskabet har begået omfattende momsunddragelse,” skriver kurator Andreas Kærsgaard Mylin i en af cirkulæreskrivelserne.

I samme dokument skriver kurator, at det er Skats opfattelse, at svindlen er sket ved, at selskabet løbende har foretaget adskillige betalinger til underleverandører på baggrund af falske udstedte fakturaer med henblik på at opnå fradrag for købsmoms.

Derudover fremgår det, at det er Skats opfattelse, at underleverandørselskaberne kun er stiftet med henblik på at opnå et fiktivt købsmomsfradrag.

Den foreløbige opgørelse viser, at Skat har 38,4 millioner kroner til gode, men kun i dét selskab.

Det samlede beløb, som statskassen er blevet unddraget i relation til denne sag, kan derfor være meget højere.

Radio24syv har forsøgt at opspore direktøren ved hjælp af en gammel adresse, som kan udledes af cvr-registeret, men der har ikke været mange informationer at hente. Dog har Radio24syv fået bekræftet, at han ikke er dansk, men at han har lejet en lejlighed på Vesterbro i København.

Radio24syv har lavet en adresseforespørgsel på direktøren, som viser, at direktøren nu er registreret på en adresse i Nigeria.
Det har ikke være muligt at komme i kontakt med ham.

Kurator skriver i dokumenterne, at selskabets direktør ikke har været den reelle leder af selskabet. Han peger på en navngiven person med et udenlandsk klingende navn.

Det har ikke været muligt for Radio24syv at komme i kontakt med vedkommende.

Københavns Politi skulle været blevet orienteret om sagen, men det har ikke været muligt for radiostationen at få en kommentar.
Læs mere om: skat
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.098