Design- og varemærkechef i Patent- og Varemærkestyrelsen fortæller, at det ikke er hensigtsmæssigt, at tildele eneret til et landenavn, fordi det begrænser virksomhedernes mulighed for at henvise til deres produkters oprindelse. Modelfoto: Colourbox

Af Redaktionen 12. september 2019 09:37

Siden den britiske supermarkedskæde Iceland søgte om at få eneret til at gøre brug af navnet i 2002, har Islands regering kæmpet for, at landets egne virksomheder kunne få lov til at gøre brug af nationens navn til at eksportere deres varer i EU.

Det skriver Patent- og Varemærkestyrelsen i en pressemeddelelse. 

- Det trodser sund fornuft, at et udenlandsk selskab kan opnå et krav på navnet tilhørende en suveræn nation, sagde Islands udenrigsminister Gudlaugur Thor Thordarson, som hilste kendelsen fra EUIPO velkommen.

Design- og varemærkechef i Patent- og Varemærkestyrelsen Hannah Holm Olsen undrer sig også over, hvorfor Iceland fik sit varemærke godkendt i første omgang.

- Det er vores opfattelse, at det ikke er hensigtsmæssigt, at tildele én erhvervsdrivende en eneret til et landenavn, fordi det begrænser virksomhedernes mulighed for at henvise til deres produkters oprindelse, siger Hannah Holm Olsen, der understreger, at landenavne som udgangspunkt ikke kan opnå varemærkebeskyttelse i Danmark.

Samme konklusion viser det sig, at EUIPO nu er nået frem til.

I afgørelsen lægger de vægt på, at det er uhensigtsmæssigt at give en eneret, som kan forhindre andre i at bruge den beskrivende betegnelse Iceland.

Varemærket må ikke være beskrivende
Iceland fik aldrig registreret sit varemærke inden for fiskeprodukter, fordi Island er kendt for sin eksport af fisk og skaldyr.

Alligevel har islandske fiskerivirksomheder såsom Iceland Gold angiveligt haft svært ved at markedsføre deres produkters i EU, fordi Icelands varemærkeregistrering spændte ben for dem.

- Af netop den årsag har vi nogle ret strenge restriktioner, når virksomheder søger et varemærke, der baserer sig på nationalitet og andre geografiske oprindelser. Det er et problem, hvis én erhvervsdrivende forhindrer alle andre i at benytte sig af et beskrivende ord såsom et stedord, når de skal markedsføre deres produkter under virksomhedens navn, siger Hannah Holm Olsen.

Iceland har anket afgørelsen til EUIPOs appelkammer, Boards of Appeal.