23948sdkhjf

Ny butiksejer i Designa: - En fantastisk start

Mens Danmark har holdt sommerferie og nydt afslappende stunder eller været på ferie, har der været tryk på hos Designa Køkken i Aabenraa.

Den nye ejer, Brian Novak, har brugt sommeren på at give butikken en make-over og planlægge udskiftning af udstillingerne. Det skriver Designa i en pressemeddelelse.

Det skulle have været en blød overgang for den nye ejer, men sådan skulle det ikke gå.

Beslutningen lå til højrebenet
- Jeg overtog officielt butikken den 1. juli, og det var egentlig planen, at jeg skulle bruge en typisk stille periode til at bygge om. Men der har været godt med kundetrafik fra dag ét, og henover sommeren har jeg tegnet og solgt en stribe flotte køkkener til glade kunder. Så det er jo en helt fantastisk start for mig, siger den nye ejer Brian Novak i pressemeddelelsen.

Brian Novak har mange års erfaring fra køkkenbranchen, men har ikke tidligere været ejer af en butik.

Han har fulgt Designa-kædens strategi fra sidelinjen, og han siger, at da muligheden opstod for at overtage en butik, lå beslutningen lige til højrebenet.

Tid til nyt
- Designas koncept er bygget op som en partnerskabsmodel, hvor den enkelte butiksejer er herre i eget hus og kan agere frit inden for en konceptuel ramme, hvor vi fra hovedkontoret kan få support på alt fra salg, markedsføring og driften generelt. Netop det frie element tiltaler mig meget velvidende, at jeg er en del af en stærk kæde, siger han.

Butikken kommer hen over de næste måneder til at gennemgå en forvandling, hvor der skal sælges ud for at give plads til nyhederne.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111