23948sdkhjf

Unge brokker sig mere efter en dårlig købsoplevelse

Unge i aldersgruppen 18-25 er mere tilbøjelige end de ældre til at påvirke andre, hvis de har haft en dårlig oplevelse i en fysisk butik eller online.

En ny rapport viser, at 61 pct. af de unge forbrugere i aldersgruppen 18-25 år er mere tilbøjelige end ældre forbrugere over 66 år til aktivt at forsøge at påvirke deres venner og familie efter en dårlig købsoplevelse.

Det viser en undersøgelse fra Valitor, der har undersøgt forbrugeres oplevelse før, under og efter et køb i en butik eller online. 40 pct. af forbrugere advarer aktivt andre, hvis de har haft en dårlig oplevelse.

- Selvom de unge ikke har den samme købekraft som den ældre generation, så er der ingen danske retailere, der har råd til at ignorere dem. Vores undersøgelse viser, at unge oftere går til tasterne for aktivt at påvirke folk i deres omgangskreds, hvis en butikikke leverer den købsoplevelse, de forventer - og det gælder både før, under og efter et køb af et produkt eller en service, siger Bettina Thorkelin, nordisk salgsdirektør hos Valitor, i en pressemeddelelse. 

Ifølge undersøgelsen føler generation Z-køberne sig i gennemsnit 50 pct. mere skuffede over oplevelsen hos retailere end de adspurgte over 66 år. Desuden er det 30 pct. mindre sandsynligt, at de unge nyder købsoplevelsen.

Ifølge Bettina Thorkelin er nøglen til at sikre en god købsoplevelse danskernes betalingsdata, da det fortæller noget afgørende om folks præferencer.

Det gælder både unge og ældre generationer.

- Betalingsdata er ofte forskellen på en god og en dårlig kundeoplevelse. Ved at samle brugernes data fra alle tidligere køb kan butikkerne få et præcist billede af, hvad hver enkelt forbruger køber, hvor ofte varer refunderes og hvilke betalingsmetoder, derforetrækkes. Så næste gang forbrugeren skal betale for din service eller produkt, møder personen noget velkendt og trygt, forklarer Bettina Thorkelin fra Valitor.

I forhold til den unge generation er det ekstra vigtigt at være på forkant, da de ikke nødvendigvis er bundet af en klassisk betalingsmetode som fx Dankortet eller kontanter.

- Der sker en hastig udvikling inden for nye betalingsteknologier - og selv aktører som Facebook taler om at få betalinger integreret i deres platform, ligesom man ser det i Asien med WeChat. Så butikkerne skal være opmærksomme og sørge for, at de ikke misseren del af deres salg, fordi en del af deres kunder pludselig foretrækker en ny digital løsning, butikken ikke selv har opdaget, siger Bettina Thorkelin.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079