23948sdkhjf

Køkkenfirma har travlt og må hente hjælp internt

Invita har på grund af travlhed brug for at styrke indsatsen på Frederiksborggade i København. De flytter derfor konsulenter fra butikken i Hørsholm for at kunne følge med.

- Vi oplever en markant stigende efterspørgsel på vores produkter og ydelser, hvilket er fantastisk og samtidig en kapacitetsmæssig udfordring, udtaler indehaver Michael Larsen i en pressemeddelelse.

- Derfor er der brug for at styrke butikken med endnu flere velkvalificerede konsulenter samt erfarne projektledere. Den udfordring kræver handling her og nu, og derfor ser vi os nødsagede til at flytte konsulenter fra vores Invita-butik i Hørsholm og ind til vores Invita-butik på Frederiksborggade i København.

Feedback på butikken i Hørsholm
Køkkenvirksomheden har samtidig evalueret på den feedback, de har indsamlet fra både konsulenter og kunder i Hørsholm-butikken.  

Den konkluderer tilsyneladende, at butikken i Hørsholm – med et salgsareal på 285 kvadratmeter – ikke er stort nok i forhold til at give kunderne den fulde oplevelse af et bredt sortiment. De har derfor valgt at opsige lejemålet ved udgangen af 2019.

Alle Invita-køkkener bliver produceret efter ordre på egen fabrik i Ølgod. Invita er en del af Europas største køkkenproducent, Nobia AB, der står bag i alt 20 europæiske køkkenmærker.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.113