23948sdkhjf

Salling Group tjener mest, Rema står for væksten

Medie har sammenlignet regnskaberne for de store kæder i Danmark.

Det er ikke ligefrem nogen guldgrube at drive dagligvarebutikker i Danmark. 

Det skriver Dansk Handelsblad, der har sammenlignet regnskaber for de syv største aktører i dagligvarebranchen, nemlig Salling Group, Coop, Rema 1000, Dagrofa, Aldi, Løvbjerg og Nemlig. 

Groft sagt kan man sige, at Salling Group står for overskuddet i branchen, mens Rema står for væksten, men det er svært at tjene penge i branchen, der er præget af hård konkurrence. 

"De seneste års mange butikslukninger har ikke for alvor reduceret det samlede salgsareal, og når branchen selv har sænket priserne på mange basisvarer, skærper det kun konkurrencen," skriver Dansk Handelsblad. 

Samlet set voksede dagligvarebranchen kun 1,3 pct. til 127 milliarder kroner i 2018. 

Ud af dem stod Rema 1000 for en vækst på 1,3 milliarder kroner - kun lidt mindre end branchens samlede vækst. 

Læs mere og se tallene hos Dansk Handelsblad (kræver abonnement). 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047