23948sdkhjf

Holberg Arkaden til salg

Sorøs butikscenter Holberg Arkaden er atter til salg.
Arkaden, der i de første mange år var ejet af kommanditister og sidenhen i tre år af den tyske Aareal Bank, blev for tre år siden købt af Ringsted-selskabet Evang Ejendomme, skriver Dagbladet og Sjællandske.

Ukendt begrundelse for salg
Men nu har Evang Ejendomme altså besluttet, at der igen skal ny ejer til den 3635 kvm. store ejendom, der huser 13 butikslejemål og et par kontorlejemål.

Hvorfor Holberg Arkaden skal sælges, ønsker direktør og indehaver Peter Evang Hansen imidlertid ikke at kommentere på.

Da han overtog Holberg Arkaden, var der en del tomme butikker, men det er i løbet af de tre år lykkedes, at få alle butikslokalerne udlejet, så der igen er liv i den karakteristiske gule bygning.

Da Holberg Arkaden for tre år siden var til salg, var det med en udbudspris på 17,2 mio. kr. I dag er den sat til salg med en udbudspris på 34,7 mio. kr.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.068